Bedre
rum til livet.
'Bedre Byrum'
er et udviklingsprojekt, der sætter fokus på kvaliteten af danske
byrum. Initiativtager til projektet er Fonden Realdania med arkitekterne
Stig L Andersson og Jan Gehl som faglige rådgivere. Intentionerne
er at udvikle en række projektforløb, der inddrager engagerede
danske kommuner, borgere og brugere samt talentfuld faglig ekspertise i
en ny praksis omkring programmering og udformning af byens rum.
'Bedre Byrum' skal bidrage til at skabe levende og inspirerende byrum i
landets byer. Det gennemføres som et forløb i flere faser:
Idéfase, udviklingsfase og realiseringsfase, som danske kommuner
inviteres til at deltage i. I første omgang indbydes kommunerne til
at indsende ideer til, hvordan de vil gribe fornyelsen af deres offentlige
rum an. Alle kommuner kan deltage i denne fase.
Blandt de indsendte idéoplæg vil 15-25 blive udvalgt og modtage
økonomisk støtte fra Fonden Realdania, så de kan udvikles
over en periode på tre måneder. Herefter bedømmes de
udvalgte projekter med det formål at få indkredset de forslag,
som skal udvikles og konkretiseres med Fonden Realdania medfinansiering.
Den økonomiske støtte vil her være op til 50%, afhængig
af det enkelte projekts omfang og karakter.
Der er mange typer byrum, der kan komme på tale:Torve, pladser og
parkeringsarealer, havnerum, transit-arealer, trafikterminaler og restarealer,
hverdagsrum som gader, veje, stier og gyder, alleer, boulevarder, parker,
byhaver og andre grønne rum. Byernes størrelse og geografiske
placering er underordnet, og derfor omfatter 'Bedre Byrum' også landsbyer,
forstæder og nye bydannelser. Det væsentligste kriterium er,
at det er steder hvor byens borgere færdes og opholder sig, og hvor
rummene kan fungere som bymæssige mødesteder.
Dette program beskriver, hvad 'Bedre Byrum' mere detaljeret går ud
på, og hvordan danske kommuner og offentlige bygherrer kan kvalificere
sig til at blive en del af udviklingsprojektet. Herudover præsenteres
otte forskellige og personlige synspunkter på, hvad gode byrum kan
tilbyde. Det er individuelle visioner for bylivet, byrummet og bykulturen
i det 21. århundredes danske virkelighed. De otte fortællinger
kan inspirere kommuner og rådgivere til at gøre sig deres egne
overvejelser om fremtidens byrum i lokalsamfundet.
Program: Bedre RUM til byens LIV.
Formålet med 'Bedre Byrum' er at udvikle en praksis for programmering
og udformning af byens rum og landskab, der øger menneskers glæde
ved og brug af dem - fra stille, individuelt ophold til større fælles
begivenheder, alt efter hvilket byrum der er tale om.
En sådan praksis kræver et samarbejde, der inddrager uafhængige,
sidestillede rådgivere og brugere med hver deres ekspertiser. Derfor
vil 'Bedre Byrum' favorisere de kommuner, der er i stand til at sammentænke
deres forvaltningsprincipper og samarbejdsformer med en programmering af
de nye byrum. Samtidig lægger projektet op til, at kommunerne ud fra
en samlet økonomisk betragtning skal anlægge en kvalitativ
vurdering af forholdet mellem anlægs- og vedligeholdsomkostninger.
'Bedre Byrum' ønsker at fremme et andet syn på byens rum. De
skal ikke ses som todimensionale friarealer, udenomsarealer og restarealer,
der er blevet tilbage som udlæg efter byggeaktivitet eller planlægning.
De skal derimod behandles som tredimensionale rum. Rum, som bringer bygning
og omgivelser ind i en fælles vejrtrækning og indgår som
forudsætningen for arkitektonisk sammenhæng i byerne. Rum, der
giver brugerne oplevelser af sanselighed, af forandring, af natur og af
stoflighed. En forudsætning for at det lader sig gøre er, at
kommuner og rådgivere formår at bruge de juridiske og tekniske
regelsæt, som planlægningen af byens offentlige rum er underlagt,
til at udvikle nye løsninger med mulighed for nye funktioner og sociale
aktiviteter.
En nutidig organisering af byens rum kan foregå på flere måder.
'Bedre Byrum' vil prioritere projekter, der tager stilling til følgende
aspekter ved at bringe dem sammen i meningsfulde kombinationer:
Følelsen af samhørighed
Det bedre byrum refererer til et socialt fællesskab. Det er et sted
som har højt til loftet og som kan huse det respektfulde møde
med den fremmede og næsten. Det danner rammen om integration. Integration
mellem ude og inde, mellem land og by, mellem før og nu og mellem
den ene og den anden form for kulturel udfoldelse.
Imødekommenhed
Det bedre byrum kommer brugeren i møde. Uanset om man krydser det
eller opholder sig i det, fremstår det komfortabelt og med plads til
forskellige typer gøremål. Rummet er formet med omtanke. Det
er et brugsrum, hvor man føler sig godt modtaget og som man bliver
veltilpas af at være i.
Foranderlighed
Det bedre byrum er dynamisk. Det tilbyder borgeren en forskellig oplevelse
fra gang til gang, enten i kraft af dets evne til at rumme skiftende indhold,
eller i kraft af dets fysiske fremtoning, der anskueliggør hvilke
processer vi som mennesker og som samfund er en del af. Det rummer en omsætning
af stof, samfundets og borgerens stofskifte.
Sanselighed
Det bedre byrum pirrer den menneskelige natur. I mødet med rummet
fornemmer borgeren, at der er noget særligt på færde her,
fordi der er ofret omsorg og opmærksomhed. Selv det mest sansesløve
menneske bliver stimuleret og får sine sanser skærpet og inviteres
til at tage stilling.
Synlige forskelle
Det bedre byrum skiller sig ud. Det formidler forskelle mellem den omkringliggende
virkelighed og det univers, det selv etablerer. Forskellen kan have sit
udtryk i noget rent fysisk, i form af skiftende materialer. Den kan også
være en stemning, der gradvist aftager jo længere man fjerner
sig fra rummet.
Naturens aflæselighed
Det bedre byrum maksimerer oplevelsen af natur. Vejrlig, lys, døgnrytme
og årstider indvirker på dets elementer, så man fornemmer
omgivelserne, luften, duftene, lydene, farverne og materialernes stoflighed.
Naturen er tilstede, ikke som en efterligning af skov til lund, å
til kanal eller sø til bassin, men som en usentimental nutidighed,
der holder sig fri af historiske klicheer.
Umiddelbar forståelighed
Det bedre byrum manipulerer ikke. Det er logisk, fordi det klart udtrykker
både de videnskabelige og de menneskelige love. Brugeren ved, hvad
han/hun har at forholde sig til og føler sig ikke snydt i sin oplevelse
af hvad der er ude og inde, oppe og nede, for og bag. Materialer og stofligheder
tager sig ud som det, de er.
Noget på hjerte
Det bedre byrum udtrykker en syntese mellem tanken og handlingen. Det fremstår
som en kollektiv løsning, der er båret af én idé
frem for konsensus. For at optimere de forhold, der gør sig gældende
i byens rum, må det virkeliggøres i et frugtbart teamwork,
hvor de forskellige hensyn og ekspertiser er samlet.
Derfor er der ingen fare for, at det opfattes som 'arkitekttegnet' eller
'kommunalt'.
Hvordan kvalificere sig til 'Bedre Byrum'
'Bedre Byrum' har som ambition at få kommunerne til at planlægge
deres fremtidige byrum således, at stederne kan udvikles til dejlige
og karakterfulde rum. Intentionerne er at programmere en række projektforløb,
der skaber mere levende og rummeligere byer ved at lade byrummene være
formidlere af mødet mellem byens forskellige aktører i byens
fælles rum.
Til formålet disponerer projektet over en pulje, der er stillet til
rådighed af
Fonden Realdania. Midlerne fra denne pulje skal anvendes til at støtte
kommunerne med henholdsvis udvikling og realisering af byrum, der tager
afsæt i programmet for 'Bedre Byrum'.
For at komme i betragtning skal kommuner og offentlige bygherrer derfor
beskrive,hvordan de kunne tænke sig at være med til at realisere
'Bedre Byrum' i deres lokalsamfund. Beskrivelsen skal være udformet
som et idéoplæg, der indsendes til Fonden Realdania.
Forløbet er opdelt i tre faser:
1 - Idéfase (juni - august 2002)
Landets kommuner udarbejder idéoplæg til, hvor og hvordan de
ønsker at deltage i udviklingsarejdet om 'Bedre Byrum'.
2 - Udviklingsfase (oktober - december 2002)
Af de indkomne idéoplæg udvælger 'Bedre Byrum' 15-25
projekter, som modtager en ikke ubetydelig medfinansiering til udvikling
af deres projekt over tre måneder.
2 - Realiseringsfase (marts 2003 - ca. 2005)
Blandt de 15-25 projektforslag, der udvikles i fase 2, vælger 'Bedre
Byrum' et mindre antal projekter, som får økonomisk støtte
til deres gennemførelse i størrelsesordenen op til 50%.
Kommunen har mulighed for at indsende flere oplæg. Det enkelte idéoplæg
må
maksimalt fylde ti A4 sider og skal indeholde følgende elementer:
Vision og proces (max fire A4-sider)
Kommunen skal i ord beskrive sin ambition for byrumsprojektet og hvorledes
planlægnings- og realiseringsprocessen kan medvirke til at skabe en
ny praksis omkring programmering og udformning af byens rum. Visionen forventes
blandt andet at indeholde følgende:
• Problemdefinition
En diagnose for hvad der er galt med byrummet og en beskrivelse af de forventninger,
som byrumsprojektet skal opfylde.
• Metodik
Beskrivelse af de fremgangsmåder, som kommunen vil anvende for at
få opfyldt
sin vision.
• Proces
Beskrivelse af strategien for, hvordan kommunen vil inddrage forskellige
aktører og brugere i et frugtbart samarbejde om byrumsprojektets
udvikling og igangsættelse.
• Bymæssig sammenhæng
Beskrivelse af hvorledes byrumsprojektet forholder sig til en overordnet
idé om
kommunens fysiske og sociale udvikling.
• Projektets typologi
Angivelse af, hvilken type byrumsprojekt der er tale om: Ny-anlæg,
retablering,
omdannelse, restaurering, trafikomlægning, eksperiment osv.
Tanker om realisering (max 2 A4-sider)
Kommunen skal tage stilling til, hvorledes den planlægger at gennemføre
byrumsprojektet. Der ønskes redegørelse for følgende:
• Organisation
Beskrivelse af projektorganisationen og de fagområder, der vil blive
inddraget i
programmeringen og udviklingen af byrumsprojektet.
• Rådgivere
Angivelse af hvilke rådgivere og virksomheder, som kommunen ønsker
at samarbejde med i programmering og udvikling af byrumsprojektet.
• Finansieringsmodel
Oplysning om den påtænkte finansiering for udvikling og realisering
af byrumsprojektet. Valg af model er ikke et kriterium i bedømmelsen.
• Tidsplan
Redegørelse for den overordnede tidsplan og indholdet af de forskellige
faser for kommunens gennemførelse af byrumsprojektet. Der gøres
opmærksom på, at projektet skal være påbegyndt inden
1. januar 2005 for at komme i betragtning i 'Bedre Byrum'.
Fakta om stedet
Kommunen skal beskrive de(t) pågældende rums areal, kontext,
afgrænsning, karakter og ejerforhold. Redegørelsen skal rumme
følgende elementer:
• Indtegning af de(t) pågældende rum på et bykort
i målestoksforholdet 1:20.000.
• Indtegning af de(t) pågældende rum på et områdekort
i målestoksforholdet 1:2.000.
• To karakteristiske fotos, der viser stedets nuværende beskaffenhed,
samt eventuelt et luftfoto.
• Angivelse af stedets beliggenhed i forhold til bymidte og kommunens
øvrige kvarterer.
• Oplysninger om områdets beboersammensætning og sociale
og økonomiske liv.
Præsentation
af kommunen
• Data om kommunen.
• Diagrammatisk fremstilling af forvaltningens organisation og beslutningsprocesser.
Idéoplæg sendes i 12 eksemplarer til
Bedre Byrum
Fonden Realdania
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
For at komme i betragtning skal materialet være 'Bedre Byrum' i hænde
senest
fredag den 30. august 2002 klokken 12.00.
Bedømmelse
Blandt de indsendte idéoplæg vælger Fonden Realdania
15-25 projekter,
der modtager økonomisk medfinansiering til deres udvikling.
Idéoplæggene vil blive bedømt af et udvalg bestående
af:
Flemming Borreskov, administrerende direktør, Fonden Realdania
Mette Lis Andersen, fondschef, Fonden Realdania
Stig L Andersson, landskabsarkitekt, Stig L Andersson Landskabsarkitekter
Jan Gehl, arkitekt, Dr. Litt., Kunstakademiets Arkitektskole
Anne Knudsen, chefredaktør, Weekendavisen
Leo Larsen, departementschef, Miljøministeriet
Henrik Reeh, lektor i Moderne Kultur ved Københavns Universitet
Jytte Rex, filminstruktør
Arkitekt Eric Messerschmidt fungerer som sekretær for bedømmelsesudvalget.
Alle bygherrer, der rettidigt indsender idéoplæg, vil inden
udgangen af september 2002 blive orienteret om resultatet af bedømmelsen.
Yderligere oplysninger
Indholdet og perspektiverne i 'Bedre Byrum' udgøres af dette program
og af de
informationer, som er tilgængelige på www.bedrebyrum.dk. Det
er muligt at stille
afklarende spørgsmål frem til den 17. juni 2002 ved skriftlig
henvendelse til:
Bedre Byrum · Fonden Realdania · Nicolai Eigtveds Gade
28 · 1402 København K
TIDSPLAN
Primo juni - ultimo august 2002
IDÉFASE
Kommunerne udarbejder idéoplæg
til, hvor og hvordan de ønsker at
løse et eller flere byrumsprojekter
i henhold til programmet for
'Bedre Byrum'.
30. august 2002
AFLEVERING #1
De udarbejdede idéoplæg skal
være 'Bedre Byrum' i hænde.
September 2002
BEDØMMELSE #1
Udvælgelse af 15-25 projekter,
der Fonden Realdania
medfinansiering til deres udvikling.
Oktober - december 2002
UDVIKLINGSFASE
Kommunerne udvikler 15-25
udvalgte projekter med
Fonden Realdania
økonomiske støtte.
Ultimo december 2002
AFLEVERING #2
Kommunerne indsender endelige projekter
til 'Bedre Byrum'. Samtlige projekter i
denne fase vil blive publiceret i bogform og
på hjemmesiden www.bedrebyrum.dk.
Januar - februar 2003
BEDØMMELSE #2
Udvælgelse af et mindre antal projekter,
der får Fonden Realdanias
medfinansiering til deres realisering.
Marts 2003 - ca. 2005
REALISERINGSFASE
Projektering, myndighedsbehandling og
anlæggelse af udvalgte byrumsprojekter
med Fonden Realdanias medfinansiering.
Projekterne skal være igangsat
senest 1. januar 2005.
Medio 2005 - ultimo 2005
EVALUERING
Evaluering af det samlede projektforløb
og de konkrete resultater.
