’Bedre Byrum’ udgiver nu bogen Fremtidens Bedre Byrum – visioner og drømme med en udførlig gennemgang af de 23 spændende og meget forskellige udviklingsprojekter til nye byrum.

I bogen gennemgår arkitekterne Jan Gehl og Stig L Andersson de 23 forslag, som blev udpeget til at være pilotprojekter for ’Bedre Byrum’ kampagnen. Projekterne indeholder utallige brugbare overvejelser, som danske kommuner med fordel kan lade sig inspirere af. Flere af dem udvider således spændvidden i det vi forstår ved ”Byrum” og alle rummer de rummer noget særligt, enten i kraft af deres indholdsmæssige nytænkning eller i kraft af deres anvisning af nye tilgange til at løse generelle problemstillinger på.

Bogens grundige beskrivelser og flotte illustrationer gør den anvendelig som inspiration til det fortsatte arbejdet med at skabe bedre byrum i alle dele af landet.

Fælles for projekterne i Fremtidens Bedre Byrum – visioner og drømme er, at de tildeler byrummene en central rolle i byens liv. De gøres til omdrejningspunktet for socialt liv og adfærd, og ikke alene spadsereturen eller café-kulturen bliver tilgodeset.

Fremtidens Bedre Byrum – visioner og drømme er på 148 sider i fire farver og koster 120 kroner plus moms. Bestilling via Dansk Arkitektur Centers boghandel, 32571930 eller dac@dac.dk


Fremtidens Bedre Byrum – visioner og drømme
© Jan Gehl og Stig L Andersson
Bestilles via Dansk Arkitektur Centers boghandel, 32571930 eller dac@dac.dk

Visioner til inspiration

[ Bedømmelse af udviklingsprojekterne ]

[ Illustrationer ]

[ Arkiv ]

[ Program for Bedre Byrum ]

[ Konference referat ]

[ Voxpop ]